




AMALIE BO
Cand.design - KADK
Amalie Bo – Designer med speciale i rum og oplevelser, produktionsdesigner, scenograf og illustrator.
Uddannet fra Det Kongelige Danske Akademi.
Skaber visuelle koncepter og rumligt design på tværs af medier og platforme samt fremstiller illustrationer.
Arbejder kreativt, konceptuelt og praktisk og har stærke kompetencer inden for idéudvikling, ledelse af kreative processer, implementering, produktion og projektledelse. Visualiserer både i hånden, digitalt i 2D og 3D og leverer stærke visuelle universer fra idé til færdigt udtryk.
Har stået bag over 120 unikke produktionsdesigns for DR – fra Store liveshows til ungdoms- og børneprogrammer. Har blandt andet udviklet kendte koncepter som Amigo, BoogieTV, Banjos Likørstue samt børnesuccesen MGP.
Har udover tv-produktioner arbejdet bredt i medie- og kulturbranchen med koncept og design til blandt andet kunstneriske legepladser, udstillinger, udsmykning og visuelle identiteter, samt fremstillet både faglige og humoristiske illustrationer for organisationer og under eget navn.


